Min klasse i Grønland


Min klasse i Grønland

I et klasseværelse på Mathias Storch Skolen i Ilulissat sidder Mino, Laura, Aligiaq med resten af 5.a. I dag er de alle spændte, for deres klassekammerat Inunnguaq skal være med i byens hundeslæde-løb for første gang, og de vil med for at heppe på ham. 

Børnene synes, at det kan være rigtig dejligt at være en del af et klasse-fællesskab, og de ser frem til julebazaren og til at danse for deres forældre til kaffemik på skole. En del af børnenes forældre er skilte, men det er rart, når de begge kommer til klassearrangementer.

Men børnene synes også, at det kan være svært, når der er skænderier fx i idrætstimerne, eller når de føler sig udenfor. Og når man som Aviaja kommer som ny elev i klassen, kan det være følsomt at finde sin plads i det allerede etablerede fællesskab.

Selvom fritidslivet med fodbold og fisketure og forholdet til forældrene også er rigtig vigtigt for børnene, er skolen meget betydningsfuld – på godt og ondt. For det er her, man er sammen med sine venner og udforsker, hvem man er i sig selv og i relation til andre. 

Serien følger klassen igennem et år klassen og kommer i 10 afsnit tæt på det, der betyder noget for disse børn i Ilulissat. 

Sendt på DR Ramasjang 27. januar 2025

Instruktør: Ulla Søe
Producer: Mette Mailand
Fotografer: Anders Berthelsen, Jens-Christian Lyberth-Lennert & Mette Mailand                              
Klipper: Yrsa Wedel & Christoph Nagel
Lyddesign & Mix: Henrik ‘Gugge’ Garnov
Colorgrade: Anders Vadgaard
Produktionskoodinator: Jacob Utzon
Lancering: Line Bilenberg

Produceret for DR med støtte fra Det Danske Filminstitut, NORDDOK II, NORDISK FILM OG TV FOND, Napa, RÚV & FilmFyn